Fri fragt ved køb for 800,- ellers 39,- til pakkeboks
  • HAUS-FRAU er vores forretning. Tilfældige tilfældigheder mundede i 2006 ud i to søstres romantiske ide om at åbne en lille strøgforretning. Karrierepilene pegede i aldeles andre retninger med baggrunde som henholdsvis cand. mag og skolelærer, men vi trodsede al sund fornuft og kastede os ud i eventyret som selvstændige kvinder med fod under eget bord. Vi har ikke fortrudt et sekund!

    HAUS-FRAU blev etableret som et skønt mix af både interiør og mode, heraf dobbeltbetydningen i vores navn. Siden åbningen har vores profil dog ændret sig betydeligt, og vi står i dag for et varieret udvalg af både tøj, sko, smykker, tasker. Indtil videre.

    HAUS-FRAU er en atmosfærefyldt butik med en overvejende klassisk og feminin profil – vi følger tidens tendenser og føler os særdeles kompetente til at matche de fleste kvinders behov, hvad end man er 25 eller 65.

    Efter 8 lærerige og travle år, også på hjemmefronten, hvor vi over årene tilsammen har fået 5 dejlige børn, er 2015 tiden at påbegynde et nyt kapitel og åbne en virtuel udgave af HAUS-FRAU. Vores ønske er at tilgodese de mange kunder, vi over årene har fået udenbys fra og således åbne op for vores univers af atmosfære og skønne varer. Med privilegiet i at have de ubetinget bedste og sødeste piger bag disken i Tværgade har vi nu opnået overskud og tid til at fordybe os i udvikling af nye initiativer online.

    Vi er glade for, du har fundet os, velkommen!                             Lene og Lise Lassen, indehavere