T-shirt
1. HOPE ONE T-SHIRT 2. MADS NØRGAARD TRAPPY T-SHIRT 3. ACNE STUDIOS NASH T-SHIRT 4. FILIPPA K SWING T-SHIRT 5. AMERICAN VINTAGE T-SHIRT


T-shirten er din uundværlige ven i sommervarmen.


Vi har længe set t-shirten med masser af spektakulære, farverige prints og statements, og det er heldigvis en tendens, der fortsætter. Men! Den enkle basis t-shirt i god kvalitet er stadig ikke til at komme udenom. Derfor har vi også altid et bredt udvalg på lager i Haus Frau. Vi har de mange t-shirts i forskellige pasformer, fra A-facon til slim fit og oversize, med v-hals og bådudskæring, og i kvaliteter fra bomuld over hør til modal og lyocell. De forskellige kvaliteter falder forskelligt på kroppen og i kombination med de forskellige pasformer, er basis t-shirten ikke nødvendigvis ’bare’ basis, men også helt sin egen. Den kan nedtone et look, den kan fuldende et look, og den kan være din redning, når en tøjkrise er under opsejling.


Nørgaard på Strøget er kendt og elsket for sine ikoniske, langærmede 101 t-shirts i 100% bomuld, som vi forhandler i butikken. 101 blusen er noget helt særligt, da den er fremstillet i Danmark og blev designet helt tilbage i 1967 af Jørgen Nørgaard. T-shirten bliver fremhævet som et dansk design-ikon, og den er endda kommet på museum. Designmuseum Danmark i København har nemlig taget den ind i samlingen.  


Jørgen Nørgaards søn, Mads Nørgaard, er på samme måde kendt for sine t-shirts med korte ærmer, både helt korte som trappy t-shirten og lidt længere som trenza t-shirten og i forskellige kvaliteter som bomuldsrib og den lidt lettere jersey-kvalitet.


Filippa K laver klassiske styles i udsøgt kvalitet, og deres populære Elbow Sleeve Swing t-shirt i blød lyocell er virkelig behagelig at have på samtidig med, at den let blanke kvalitet løfter dit look. Vi har også fået den super lækre Swing short sleeve model, som er i 100% hør i butikken.


Fra Hope har vi de enkle klassiske og ensfarvede one t-shirts med en lidt bredere pasform og rund hals i en lækker blanding af bomuld og modal, og selvfølgelig et stort udvalg af de med god grund populære styles fra American Vintage. Herfra har vi den populære JAC51 t-shirt, med v-hals og let vidde. 


Fra Acne Studios har vi, de populære sprøde Nash Face t-shirts i bomuld samt Olga Linen t-shirten som er en mere oversized t-shirt i hør. Hør er naturens eget materiale og udmærker sig ved, at det er så nemt at have med at gøre. Det kan stryges skarpt og fint – og det kan stå i sin let krøllede version og se super tjekket ud samtidig.



Se vores store udvalg af t-shirts lige her