Silkekjole


Silke er ikke til at komme udenom i denne sæson, hvilket er fuldstændig forståeligt. Silke er et af de smukkeste og mest luksuriøse tekstiler, som er tilgængelige, og har været en del af vores garderobe i århundreder. Silke løfter dit look og giver det et eksklusivt twist, uanset om det er en silkeskjorte eller et par pyjamasbukser. Det smukke materiale stammer fra Kina og blev opdaget omkring år 4.000 før vor tid. I starten blev silke udelukkende fremstillet i Kina og kun i Kina vidste man hvordan silken blev til og hvis nogen røbede noget om silkeormens hemmelighed, kunne man blive dømt og henrettet som forræder. Kina havde nemlig monopol på fremstillingen af silke og silken blev derfor et meget kostbart tekstil som kun kejseren måtte bære. Men hemmeligheden blev afsløret og silkemonopolet var dermed brudt. I dag står Kina dog stadig for den største produktion af silke.

Silken kommer fra silkeorme eller silkesommerfuglelarver. Når larven er fuldt udvokset begynder den at spinde sin kokon. Kokonen skal beskytte silkeormen mod rovdyr mens den er i puppestadiet, hvor den forvandler sig til en sommerfugl. Larvens kokon er altså en lang tråd af silke.

Trods silkes popularitet er det exceptionelt svært at vaske og mange tør derfor ikke at vaske deres silke-items af frygt for at gøre skade på det smukke materiale. Vi har derfor samlet vores bedste råd og lavet en guide til jer, om hvordan man bedst vasker silke uden at skade de sarte fibre i stoffet.


1. INDEN VASK
Inden du begiver dig ud i at vaske dit silke, så vurdér lige om det er beskidt eller blot har brug for en lille opfriskning. Hvis dit silke-item bare trænger til en opfriskning, kan du nemlig komme uden om en vask og i stedet nøjes med at dampe det. Dampen opfrisker nemlig materialet og fjerner eventuelle lugte, mens det glatter fibrene. 


Steamery stockholm damper

1. STEAMERY CIRRUS NO. 2 REJSE STEAMER


Her kan du bruge den smarte damper fra Steamery Stockholm, som damper dit tøj flot og glat og netop genopfrisker tøjet. Læs mere om damperen her

Er en dampning ikke nok, så behøver du heller ikke at gå til renseriet. Du kan nemlig sagtens selv vaske det derhjemme uden silken tager nogen skade.

Før du vasker dine silke-items, så er det en rigtig god idé lige at tjekke og teste silkens farveægthed på et mindre område. Sådan gør du:
Tag en klud og fugt området. Pres forsigtigt på området med den våde klud og se om farven kommer af silken. Hvis der er farve på kluden, bør du undlade vask af silken og i stedet få det renset hos et professionelt renseri. Hvis farven bliver siddende, er farveægtheden en succes og kan nu vaskes.


2. UNDER VASK

Hvis du vasker dit silke i vaskemaskinen, så sørg for, at vælge et program til sarte materialer. Vælg en kold vask med maksimum 30 grader, alt over 30 grader kan skade silken. Husk at anvende en vaskepose til dit silke-item, så det ikke bliver skadet i vasketromlen. Brug et mildt vaskemiddel eller silkevaskemiddel.

Tør du alligevel ikke smide det maskinen, så vask dine silke-items i hånden med lunkent vand og brug et mildt vaskemiddel eller silkevaskemiddel. Når du har vasket dit silke-item, så tøm baljen og fyld den igen op med koldt vand og 1/4 kop hvid eddike. Eddiken vil hjælpe med at fjerne overskydende sæbe. Hæld herefter vandet ud af baljen igen, og erstat med nyt vand og skyl herefter dit silke-item efter.



3. EFTER VASK
Silke kan ofte få folder og miste formen af at blive tørret. Derfor opfordres det ofte til, at silke lufttørres på et fladt underlag, så kvaliteten bibeholdes og overfladen holdes blød.
Når tøjet er vasket og skyllet, så læg det fladt på et håndklæde, rul derefter silken ind i håndklædet og pres på tøjet for at absorbere overskydende vand. Læg derefter silken på et tørt håndklæde og lad det nu tørre helt. 

Kom aldrig dine silke-items i tørretumbleren, da det kan ødelægge silken.


Silkevask er en utrolig nem proces, der ikke behøver at være dit værste mareridt når bare du gør det rigtigt. Uanset om du skal vaske silke i maskinen eller i hånden, bliver resultatet uden tvivl berigende og efterlader din yndlingssilke pletfri og ren.